Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.

De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.

Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.

Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.

At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.