Uanset om afgrunden er digitaliseringen af menneskelige relationer, klimakrisen, romantiske eventyr eller det, vi kan blive, hvis vi overkommer vores globale problemer, marcherer vi videre.

Spørgsmålet er hvorfor? 

I selvtilbedelsens tidsalder er mennesket sovset ind i feedback-algoritmer, løfter om fremtiden og eksistentielle trusler. J.M. Solstorm tager læseren hele vejen fra drømmekøkkenet til slaverne i diamantminen, fra universets ophør til fordums kys og kærestesorg.

Digtene behandler den menneskelige nutid og fremtid dystopisk, de stiller store spørgsmål og maler billeder der fungerer som aggregat mellem galaktiske tragedier og hverdagens banaliteter, hvor håbet for mennesket synges som et omkvæd.

Poesien bruges som prisme, hvorigennem vi kan kigge på os selv, i en verden der forandrer sig med eksponentiel hast. 

Det er forfatterens opfattelse at digteren har rollen som mennesket i flokken der stiller sig udenfor, for at pege på fællesskabet og stille spørgsmål, der dog ikke nødvendigvis er formuleret som sådan. Solstorm ønsker at provokere læseren til at tage stilling i en verden af valg med globaliserede konsekvenser. Stilen er derfor tilgængelig, provokerende og direkte.

Jeffrey McCammon Solstorm er født i 1986 og er opvokset i Herlev.

Han har leget med ord, siden Halfdan Rasmussens ABC blev læst som godnathistorier i børneværelset, senere som sangskriver og nu som digter. 

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Jeffrey skulle udgive poesi, da han i 9. klasse droppede ud af folkeskolen for at blive musiker. For den, dengang, 15-årige dreng, var poesien noget esoterisk, der blev brugt til analyse i skolen, hvilket gav ham stor antipati for klassisk digtning. Derfor har han i dag et udtalt ønske om at præsentere en poesi, der er tilgængelig og anti-elitær. 

UD OVER AFGRUNDEN MED ÅBNE ØJNE er hans debut.