hændelsers evighedskarakter. De fremstår da ikke som historiens døde vidnesbyrd, men i deres fulde liv. Det skete udspilles så at sige for en.Dersom menneskene udvider deres erkendelsesevne på denne måde, vil de ikke mere være henvist til ydre vidnesbyrd med hensyn til erkendelser og fortiden. Så vil vi formå at skue det, der ikke mere kan iagttages med sanserne, og som ikke kan ødelægges af tiden. Fra den forgængelige historie når vi ind til den uforgængelige.