på regimets vegne begået uhyrlige grusomheder, da han som læge torturerede og eksperimenterede med mennesker. Den blodige massakre viser sig således at være en hævn over tidligere begåede forbrydelser. "Uden blod" er en lille, komprimeret fortælling om forholdet mellem forbrydelse og straf. Bogen består af to dele. Den første del udspiller sig på prærien og er fortættet action, mens den anden del udspiller sig i byen og er mere meditativ og reflekterende. Baricco diskuterer i Uden blod, om noget ideal kan retfærdiggøre brugen af vold og selvtægt, og om der findes en form hævn, som vil kunne ophæve de lidelser, drabet af éns familie har medført. Er det muligt at sone fortidens forbrydelser på andre måder end ved at udgyde blod?