Det kan godt gå hen og ende lykkeligt. Det gør det heldigvis ofte. Men det kan også gå grueligt galt. Det gør det jævnligt. Det gjorde det i vores tilfælde. Alligevel, at det skulle ende med, at en af os blev myrdet, og at en anden af os var skyldig, det havde jeg aldrig forestillet mig. Og bestemt heller ikke den betydning, det skulle få for mig selv, på ondt – og godt.”

Sådan begynder Marianne K. Mogensens beretning (fortalt af Jan Brunchmann) om opsætningen af Mordet i Biblioteket på det amatørteater, hvor hun var en af skuespillerne. Stykket er skrevet af teatrets egne medlemmer. En af skuespillerne rager et stykke op over de andre i talent men har også nogle rigtig kedelige karaktertræk, og bag kulisserne – uden for rampelyset – gør han livet vanskeligt for sine medspillere, både under opsætningen af stykket og senere i livet.

Jan Brunchmann har skrevet en underholdende, spændende og tankevækkende roman om forholdet mellem mennesker. Selvom der både er et mord og en opklaring, er det ikke det, der er i centrum, men derimod hvordan mennesker påvirker hinanden – på godt og ondt. Romanen sætter også spørgsmålstegn ved sandheden, og hvordan vi hver især oplever den.