«Jeg stirrer på en bunke kasserede grønsager. Brune kålhoveder mellem slap salat i en gammel kasse. Der er nogen der har smidt en jakke ved siden af. Et stilleben af Van Gogh. Der drypper rød saft fra en vandmelon. Jakken bevæger sig. Det ene ærme flytter sig og skubber kassen til side. Det er ikke noget stilleben. Det er heller ikke noget ærme. Det er en arm. Og det er ikke nogen vandmelon. Det er et hoved med en grøn skihue, og det bløder.»

Rasjid finder en sort mand i en blodpøl, og det fører ham til byens mørke bagside: de illegale indvandreres Amsterdam. Selv har han papirerne i orden og føler sig på den sikre side, men den spirende kærlighed til tyrkiske Aysel gør ham mere udsat end han aner.