i.

Jeg gik gerne med på spøgen, men havde visse forbehold overfor hans udlægning. Jeg påpegede, at billedet, takket være fotografens noksom bekendte ubehændighed i håndteringen af et kamera, var så overbelyst, at det reelt var umuligt at se, hvad der var op og ned på bogen. Jeg bestred ikke, at bøger i al almindelighed vinder ved at blive vendt rigtigt, men fandt det betimeligt at minde om, at jeg i den forevigede situation var to år og følgelig måtte have et mere afslappet forhold end det gængse til litteraturens verden. Hvis billedet havde en pointe var det efter min mening den, at jeg, hvad der tydeligt fremgik, først og fremmest var i færd med at fortælle, hvad der optog mig i øjeblikket.

For 5-6 år siden kom jeg ved en tilfældighed i forbindelse med en københavnsk lokalradio. Den var i stofnød, hvad jeg ikke syntes, jeg var, så jeg gav mig til at skrive tekster, som jeg læste op for den altfortærende mikrofon.

Jeg tog det til mig med glæde. På sæt og vis var jeg vendt tilbage til ur-scenen i mine forældres have: Jeg sad og fortalte, hvad der umiddelbart optog mig, og holdt samtidig en skreven tekst foran mig. Cirklen var sluttet.
(Fra bogen forord)