om forfølgelsen af de europæiske jøder var blevet registreret.

Indsamlingen af denne type viden foregik i det meste af Europa fra 1933, og samarbejdspolitikken muliggjorde diplomaternes fortsatte arbejde. De blev tilskuere til jødernes skæbnetime og kom i personlig kontakt med jøder, der skulle deporteres, og danske jøder, der var fanget i Europa.

Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødiske borgerrettigheder, udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde de med deres viden? Hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med?

Kendte de til massemordet?

Disse spørgsmål behandler Udsigt til forfølgelse, og svarene giver afgørende ny viden om jødeforfølgelserne set fra et dansk perspektiv.