at nøjes med at tilslutte sig en enkelt retning, anlægges her et langt bredere perspektiv.

Psykonalyse, empirisk psykologisk forskning og neurofysiologisk forskning stilles op ved siden af hinanden, dog med afgørende vægtning af psykoanalytisk teori. Gennem en beskrivelse af udviklingen i de første leveår viser forfatteren, hvordan disse fagområder kan - og er nødt til at befrugte hinanden. Derefter forlænges perspektivet frem til den voksnes psykiske lidelser, og de kliniske begreber angst og depression belyses ud fra den nye viden.

Gennem disse gensidige belysninger kommer det ikke blot til at handle om udviklingsbegrebet i psykiatrien og om det enkelte menneskes udvikling i sundhed og sygdom, men også om nytænkningen inden for psykoanalyse, om vilkårene for psykoterapi og om psykiatriens mulige udvikling.