Ukendte kysterKriminalkommissær Erlendur Sveinsson #9af Arnaldur Indriðason

Kriminalkommissær Erlendur Sveinssson er tilbage på sin barndomsegn og bor i familiens gamle, faldefærdige hus.
Fortiden martrer ham. Han nages ikke alene af problemerne i sit eget liv, men også af nogle årtier gamle, uløste sager. Der er de dystre omstændigheder i forbindelse med en gruppe engelske soldater, der forsvandt i en snestorm i bjergene. Enkelte overlevede, andre ikke. Samme nat forsvandt en ung kvinde i samme område og er aldrig blevet fundet – fuldstændig som hans egen lillebror blev væk, da de var børn.
Erlendur vandrer omkring i terrænet i håbet om at finde resterne af broren, og han mindes den triste og sorgfyldte stemning, som lå over hans familie, da han var dreng. Han taler med en rævejæger og opdager, at der skjuler sig mere i brorens død end blot uvejr. Historien pirrer Erlendurs nysgerrighed og hans behov for at få svar på gåderne fra dengang – uanset omkostningerne.
En stærk roman med svar på gåder fra tidligere bøger i serien.
Ukendte kyster er seneste selvstændige roman i serien om kriminalkommissær Erlendur Sveinssson.
Pressen skriver:
»et tyst, stemningsmættet drama […] i det hele taget bindes alle ender nydeligt sammen til slut.«
– Morten Hesseldahl, Weekendavisen
»Arnaldur Indridason bjergtager alle elskere af Island med en moderne historisk krimi. […] denne sandsynlige og spændende, men også grumme og gotiske gyser.«
***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken
 
»Indridason har skrevet sin hidtil bedste og mest gribende roman. Arnaldur Indridason har tidligere modtaget Nordens fornemste kriminalpris Glasnøglen tre gange. Ukendte kyster kan meget vel foranledige, at han modtager denne ære for fjerde gang.«
– Jannik Lunn, Københavneravisen
»Indridason er en mester i at skildre den islandske nationalkarakter som vi tror den er. Hans stil er særpræget. Historien fortælles på skift indefra og udefra fra forskellige vinkler. Endda bevidst tilbageholdelse af oplysninger finder vi læsere os i, for det hele er fortalt så snigende suverænt, at vi æder det råt. Tung egn, tung stemning, tunge skæbner. Fremragende skildret«
– Jørgen Bartholdy, Lektør