Det er denne litterære tradition, som Emmanuel Carrère på fascinerende vis beskrev for 40 år siden i Le Détroit de Behring, og som nu genudgives under titlen Uchronie på fransk. Her opstiller han spillereglerne for genren, beskriver de mest berømte eksempler og giver stemme til de længsler og fortrydelser, der driver os til at lege med tanken om, hvordan historien kunne have været.

En litterær genre, som de senere år på mismodig vis også har slået rod i det politiske system. Moderne politikerne taler ikke længere om, hvad der rent faktisk sker med klimaet, i Ukraine, i Israel og Palæstina. De taler om virkeligheden, men som de mener, den bør være. Og stille og roligt bliver deres drøm til den eneste virkelige fortælling. Ukronien lever - og den er sprængfarlig.