Thorvald rakte uden videre en arm ud og greb Knud i bukserøven og trak ham ombord. Effektivt, men ikke udpræget værdigt. ”Tak, for hjælpen” sagde han, da han havde fundet sine ben og en rest værdighed. ”Jeg lægger mig lige en stund. Den Høvedsmand på Aroshus havde stærk øl i kanden og meget af det. Han havde ikke meget lyst til at gå i leding. Men går man på røven, når mænd skåler, så hører man ikke skjalden til ende. Prøv at kikke på det langskib med det sorte sejl, der går ud nu. Der sidder 10 af hans mænd på bænkene og ude forskibs sover han brandert ud. Jeg vil give meget sølv for at se ham i ansigtet, når han vågner - Lige nu skal jeg pisse og så have en lur.”