Tankevækkende ... dyster på allerfineste poetiske vis
En kvindes håb og nedture
Pianisten Zoe rammes af en ødelæggende depression, som Trisse Gejl poetisk og tankevækkende skildrer fra skiftevis hendes niårige søn Frederiks og bedsteveninden Beates perspektiv. Deres håb og Zoes nedture er skrevet frem med ’knivskarp nøjagtighed’ så det gør ondt at læse. Men gør det alligevel ’for at minde dig selv om, at det vigtigste vi har, er hinanden.’ [Kort referat]