Ulvesporaf Ingeborg Arvola

I 1860'erne hærger sulten Finland. Brita Caisa Seipajærvi og Mikkel Aska er flygtet over grænsen fra Norge og har slået sig ned i en hytte ved Iijærvi-søen med deres døtre Marja og Annie. Mikko er god til mange ting, men ikke til livet i vildmarken. Han sætter ikke fælderne ordentligt op, og familien får næsten ingen mad. Brita Caisa skærer bark og bager brød. Sulten gør noget ved hjertet, hovedet og kroppen. Uden at fortælle det til Brita Caisa opsøger Mikko den unge noaide Ison Antin Anna, der har særlige evner.’