Finske Leena Krohn byder på spørgen og undren over, hvad et menneske er
Finske Leena Krohn skriver i romanen Under brostenene er der strandsand i et enkelt, blidt og menneskeklogt fabel-lignende sprog, som dog aldrig slipper taget i virkeligheden. Der er ingen store armbevægelser, hverken i sproget eller handlingen, når hun blander det almindelige med det ualmindelige. Til gengæld ligger der overalt en fortælleglæde, en opdage-glæde, over at bevæge sig rundt i grænseområdet mellem virkelighed og fantasi, skriver Flemming Kloster Poulsen. [Kort uddrag]