"Under det svindende lys" er en samling af Knud Hjortøs essays og selvbiografiske skrifter. Det er en hyldest til efteråret og dets svindende lys, men også et billede på en forfatter, hvis liv går på hæld, og som lige så stille mister synet blot for at få sin indsigt ind i sin indre verden skærpet.

"Under det svindende lys" blev udgivet efter Knud Hjortøs død af hans nære ven Johannes V. Jensen, som har forsynet bogen med en spændende indledning.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.