med plads til så mange sko, at Imelda Marcos ville have blegnet af misundelse.
Men de tager fejl. I denne bog fortæller Marian åbenhjertigt om sit vilde, kaotiske liv i London, hvor hun i en række år arbejdede først som tjener siden som bogholder. Siden tog hun tilbage til Dublin til et lille,
faldefærdigt hus og en evig kamp med håndværkere. Hylende grinagtig er hendes store forbløffelse over, at ukrudt i haven har sit eget liv, for slet ikke at tale om dengang, hendes ægteskab næsten forliste, fordi hun skulle lære at køre bil!

Det eneste, der måske er rigtigt ved den forudfattede mening, er, at Marian er ret glad for sko.