Alt som nogensinde er sket eller komme til at ske, er sket under den samme sol, som altid har skinnet og den samme regn, som altid er faldet.
Selv de mest utrolige ting vil før eller siden føles helt almindelige.
To brødres kærlighed til hinanden. Deres tilstedeværelse i en mennesketom verden. En langsom opløsning af først huset, så øen, så kursen, så logikken og til sidst måske meningen.


”Morgenen er grå og fuld af erkendelser.Ordet erkendelser er ikke et ord, jeg ofte bruger, men det er ligesom om, det alligevel er det rigtigste en morgen som denne, når man slår øjnene op og finder, at gulvet i ens hus er dækket af vand.
Ikke meget vand. Bare lige sådan en blank, dækkende flade.”