Hovedkaraktererne i bogen er Gretel og Sarah; den førstnævnte er datteren, der som 16-årig bliver forladt af moderen, Sarah, og siden har været på jagt efter hende. Selvom Gretel har forsøgt at begrave barndomsminderne, fortsætter hun med sin søgen ved bl.a. at ringe til hospitaler og lighuse hver gang der er uidentificerede lig. Efter at have ledt flere steder beslutter Gretel sig for at kontakte sin barndomsven Marcus, som måske kan lede hende til moderen. Her starter endnu en vigtig historie i bogen – Marcus’ hemmeligheder om bortadoption og transkønnethed afsløres af hans forældre, Roger og Laura, og styk for styk sammensættes et komplekst narrativ mellem Marcus, Gretel og i særdeleshed moderen, Sarah, og trådene, der binder karaktererne sammen, bliver mere og mere tydelige.   

Dystopiske tilstande åbenbares, traumer genåbnes mens andre tråde synes at forsvinde og kan kun anes i Sarahs tiltagende demens. Bogen udvikler sig således fra at være en hjemsøgende horror-historie, til et forskruet eventyr for nærmest at ende som en græsk tragedie med et moderne tvist. En bedrift i sig selv – men fordi sproget og fortælleteknikkerne er så enestående, fremstår bogen i sin helhed unik og nyskabende.   

Bogen er udkommet i knapt 20 forskellige lande nu og er blevet lovprist af en samlet udenlandsk presse, da den blev udgivet i England i 2018. Udover at være nomineret til Man Booker Prisen, så blev bogen ligeledes nomineret til Desmond Elliot prisen og blev endda Book of the Year hos bl.a. Entertainment Weekly, News Statesman, Guardian og Lithub.   

”Under Overfladen” er oversat til dansk af Rasmus Hastrup, der er kendt for sine anmelderroste oversættelser af Paul Auster, Siri Hustvedt, Ernest Hemingway og John Irving og senest nyoversættelsen af George Orwells hovedværk 1984.