Med samme formål drager han derpå til Gennazzano – opholdet dér blev senere inspirationen til opfølgeren til "Fra Piazza del Popolo": "I Sabinerbjergene - Breve fra Gennazzano", og endelig fortsætter han videre til Neapel, hvor han håber at kunne komme med på en fiskerbåd for at undersøge en særegen parasit hos sværdfisk i frisk tilstand, som han tidligere har opdaget i et præparat hjemme i København. Han kommer da også ud, men det viser sig at være med en lokal røver og småforbryder, der er ude efter hans penge og instrumenter. Oplevelsen beskrives i en lille novellistisk skitse, der ikke har fundet vej til hans senere novellesamlinger. Endelig går turen atter - efter nogle uoverensstemmelser med Pavestatens toldere over en suspekt bog, Bergsøe har i kufferten – over Paris, hvor han uafvidende træffer kejserinde Eugenie, og Køln og Altona, hvor de tyske toldere besværer sig over hans nationalitet: Året er er 1863, og krigens skyer tårner sig op i Sønderjylland og Slesvig-Holsten.

Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.