Bogen er styret af hypotesen om en filosofisk-religiøs enhed i forfatterskabet. Det er antagelsen, at de to mægtige og til dels modsatrettede livsanskuelser inden for den europæiske kulturs historie, nemlig kristendommen og nihilismen, konfronteres hos Seeberg med en klar bevidsthed om modsætningens potentiale.

Bogen dokumenterer, analyserer og diskuterer, hvordan filosofiske, religiøse og litterære kilder bearbejdes i forfatterskabet, men fremstillingen hævder dog ikke at give den endegyldige fortolkning af de skønlitterære værker, der behandles. Med inddragelse af arkivets talrige - trykte som utrykte - manuskripter, oversættelser og papirer foruden den efterladte bogsamling tegnes til gengæld et tilstræbt fuldstændigt billede af det samlede værks intertekstualitet.