"Min egen kære Erik!
Du har nu også prøvet feltlivets strabadser i ordets egentlige betydning, men også har du jo udholdt dem tappert; ikke sandt, min kære Erik, du er jo nu kommen dig ganske efter udmattelsen. Da jeg modtog dit kære brev af ingen datum og intet opholdssted, men skrevet med blyant, indså jeg straks, hvad I har måttet udholde; en nattemarch på denne årstid, til dels i glat føre måske og, det er det værste, uden fødemidler, er noget, der ikke er til at spøge med."

Krigen i 1864 blev ved med at spøge i det danske folks bevidsthed længe efter dem, der kunne huske den, var døde. I slutningen af 1800-tallet indsamlede Karl Larsen op mod 2000 breve fra soldater, der deltog i krigen, og deres pårørende, der nervøst ventede på dem derhjemme. "Under vor sidste krig" er et udsnit af de mest repræsentative breve blandt den enorme samling. Her kan vi følge krigen gennem den menige soldats øjne såvel som officeren og de forældre, der beder for deres børn derhjemme.

Bogen er oprindeligt udgivet i 1897.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890’ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).