i sager af stor samfundsmæssig betydning, når det vurderes, at sagen ikke kan undersøges tilstrækkeligt til bunds på andre måder. Siden undersøgelseskommissionsloven trådte i kraft i 1999, er der blevet nedsat 15 kommissioner. Disse sager har på flere måder formet dansk politiks historie de seneste årtier. Instrukskommissionen og Minkkommissionen har vist, at en kommissionsundersøgelse kan få vidtrækkende konsekvenser med rigsretssag og folketingsvalg. Undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner er baseret på ph.d.-afhandlingen af samme navn og giver for første gang en samlet og dybtgående analyse af kommissionsundersøgelser i dansk ret siden indførelsen af undersøgelseskommissionsloven i 1999. Gennem en analyse af samtlige undersøgelses- og granskningskommissioner siden 1999, gældende lovgivning og en sammenligning med de norske ’granskinger’ føres læseren helt ind i maskinrummet for Folketingets mest magtfulde kontrolredskab. Bogen behandler en række centrale problemstillinger, herunder ministerundtagelsesreglen, bisidderordningen, liveblogging, reglerne for vurdering af fratrådte embedspersoner, justitsministerens kompetence ved nedsættelsen af undersøgelserne, indsamling af SMS-beskeder, retskildeværdien af kommissionsberetninger og meget andet. Med afsæt heri præsenteres konkrete forslag til, hvordan kommissionsundersøgelser fremover kan forbedres. Målgruppen er jurister, embedspersoner, advokater, forskere, politikere og andre med interesse for Folketingets kontrol med den udøvende magt og samspillet mellem jura og politik. Kristian Hegaard, cand.jur., ph.d. og fhv. MF, er forsker med særlig ekspertise i kommissionsundersøgelser, parlamentarisk kontrol og offentlig ret.