'Unfun' er historien om Dan Castellaneta (stemmen til Homer Simpson i The Simpsons), der kommer til Norge for at lægge stemme til et computerspil. Castellaneta bliver lidt for hurtigt involveret i miljøet omkring hjernen bag spillet, den 'voldsintellektuelle' Slaktus, dennes ekskæreste og to sønner....
Voldslogikken som hersker i splatterspillet får brutal smitteeffekt på det virkelige liv. Det er ikke spor sjovt og alligevel griner de uhyggeligt meget i denne sidste del af det stærkt roste trilogi-projekt ‘Skandinavisk misantropi'. Bog to ‘Macht und rebel' udkom på dansk i 2003. Første bog i trilogien, ‘The Cocka Hola Comany' er endnu ikke udkommet på dansk, men teaterrettighederne er solgt til et dansk teater og vil blive opført inden for det næste år til halvandet. Karakteristisk for alle titler inklusiv ‘Unfun er, at de er hysterisk og ubehageligt morsomme. De kombinerer på giftig vis latter og tabu, så læseren står perpleks tilbage over al den morskab, han eller hun har tilladt sig under læsning. ‘Unfun' er oversat af den danske forfatter Jeff Matthews. Et hovedværk i ny skandinavisk prosa skrev Dagbladet Information om den norske udgivelse, forår 2008.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Unfun' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.738 andre anmeldelser af bøger.