Hvad karakteriserer universitetsundervisningen? Er fokus på læring og didaktisk tilrettelagt læringspraksis foreneligt med universitetets pædagogik og ’essens’? Er det muligt at bevare universitetets centrale kultur- og dannelsespolitiske position i samfundet, når både undervisning og forskning bliver strategisk og markedsorienteret? Og er sådanne spørgsmål i virkeligheden udtryk for unødvendige eller måske endog falske dikotomier?

Universitetspædagogik er helt centralt for det 21. århundredes universitet af læringsteoretiske, dannelsespolitiske og økonomiske grunde. Universiteternes afhængighed af de studerendes gennemførselshastighed og tilfredshed bliver stadigt større. Nye læringsformer introduceres på universitetet, og universitetets rolle som dannelses- og samfundsinstitution forandres. Universitetsundervisningen er den centrale arena for disse udviklingstendenser.

Universitetsundervisning i det 21. århundrede præsenterer en analytisk, kritisk og polemisk debat om universitetsundervisningens vilkår og muligheder. Den henvender sig bredt til læringsforskere, undervisere, studerende og personer med almen interesse for debatten om overgangen til det globaliserede markedsuniversitet.