alle de positive bivirkninger "det unyttige" – det, der ikke direkte indgår i en behandlingsplan – har for menneskers muligheder for at komme sig i forbindelse med psykiske lidelser.

Med sine små historier understreger Arnhild nødvendigheden af at se patienter som mennesker og ikke bare som diagnoser.

Helt konkret viser hun, hvor afgørende, måden man inden for psykiatrien ser på patienter og behandling, er for patienters mulighed for at komme sig, og hvordan gode intentioner alligevel kan få uønskede følger.

Arnhild Lauveng skriver med udgangspunkt i sine egne erfaringer både som psykolog og fra de 10 år, hun selv var indlagt som skizofren patient på psykiatriske afdelinger.

Det er stærk og tankevækkende læsning, som henvender sig til både professionelle inden for det psykiatriske område og i det hele tage til alle med interesse for det psykologiske område.