så sent som i 1887 fundet i en hofdames afskrift. Der er ikke grund til at betvivle ægtheden, mange scener går ordret igen i senere versioner. (Ur)Faust mangler en række scener, som kan gøre det til et færdigt skuespil.

Disse scener har Jesper Jensen i sin bearbejdning indsat fra de seneste versioner. Oversættelsen er ikke litterær i den forstand, at den er fuldkommen teksttro. Jesper Jensen tager såvel afstand fra det nostalgiske støv som fra en utidig modernisering. Målet er at prøve at fortælle den samme historie, som Goethe ville fortælle i sin ungdom.

Stykket er relevant for vores tid, hvor mange har svært ved at skelne mellem fornuft og konvention og istedet opsøger esoteriske og nyreligiøse løsninger på livsproblemerne. Samtidigt er kærligheden - skuespillets andet centrale tema - i dag ofte spændt ud mellem tingsliggjort forbrug og romantisk drøm. Tilsammen en satanisk situation.