Løjtnanten byder husets datter Edith op til dans. Hun er lam i benene og kan ikke danse. Løjtnanten rammes af skyld og skam over at have sat Edith i forlegenhed, og hans følelser udvikler sig hurtigt til en stor medlidenhed, mens Edith forelsker sig i løjtnanten. Medynk og stolthed gør, at løjtnanten ikke kan være ærlig overfor Edith, han forlover sig med hende, og fortæller om en ny mirakelkur, der kan kurere hende fuldstændig. Løgnene og skyldfølelsen vokser sig gradvist større, og katastrofen nærmer sig, da Edith opdager, at løjtnanten ikke har villet kendes ved hende offentligt. 

Stefan Zweigs roman om løjtnanten og Edith er en dramatisk og psykologisk fortælling om faldgruberne ved medlidenhed og medynk.