
Utro
Billigst lige nu
69,95 kr.
hos Plusbog.dk

Utro
Billigst lige nu
69,95 kr.
hos Plusbog.dk
Vælg udgave
Sammenlign priser
Forlagets beskrivelse
”Hun turde hverken vække Michel eller lade ham sove videre. ’I går ville jeg have lagt den gamle plaid over knæene på ham … Eller også ville jeg have råbt: Michel, det er sådan et dejligt vejr, kom med ud! Du sidder her og bliver så tyk! Men i dag …’ Hun prøvede på igen at finde lidt af sin sædvanlige...
Alice har været sin mand, Michel, utro, og en aften tilstår hun det hele. Hun fortæller ham, hvor ulykkelig hun har været både op til utroskabet og efterfølgende. Kærligheden mellem dem er ikke forsvundet, men noget er gået itu. De rejser på ferie til Sydfrankrig for at arbejde på at komme tættere på hinanden igen, hvis det da kan lade sig gøre.
”Utro” er en hudløst realistisk og ærlig fortælling om et ægteskab i krise, om en kones uopfyldte behov og de konsekvenser, de kan føre med sig. Bogen moraliserer ikke, men skildrer mand og kones følelser så ærligt, at det både kan føles brutalt og forfriskende.
Bogen udkom første gang i 1934. Denne danske oversættelse udkom første gang i 1944.
Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.
Ingen boganmeldelser ...Læs mere›
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Utro' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.107 andre anmeldelser af bøger.
