i den foreslåede ordning er, at der udpeges en værge til at handle og træffe beslutninger. Dermed får foranstaltningen ikke samme indgribende virkning som umyndiggørelse i dag. Værgemålet kan i særlige tilfælde suppleres med fratagelsen af handleevnen - kun denne gruppe voksne betegnes i udkastet som umyndige. Det svarer til hidtil umyndiggjorte - et begreb man nu har undladt at anvende. En anden nyskabelse er, at værgemål skal afpasses til de konkrete forhold og ikke gøres mere omfattende end nødvendigt. Lavværgemål foreslås bevaret under betegnelsen samværgemål. Det foreslås, at de fleste værgemålssager i fremtiden skal afgøres af statsamterne. Kun ved fratagelse af handleevnen, eller hvis statsamtet finder det betænkeligt at afgøre sagen administrativt, overføres sagen til domstolene. Desuden skal statsamternes afgørelser kunne undergives en fuldstændig domstolsprøvelse. Yderligere foreslår udvalget at styrke retssikkerheden - blandt andet ved udtalelser fra sagens hovedperson, eventuel institution, ved lægeerklæring og obligatorisk underretning af nærtstående. Behandles sagen ved domstolene, skal der altid beskikkes advokat for den, der søges sat under værgemål. Hvervet som værge skal ikke længere være borgerligt ombud, og vederlaget foreslås fastsat fleksibelt. Det skal som udgangspunkt betales af den, der er under værgemål. Reglerne om anbringelse og bestyrelse af umyndiges formuer foreslås overført til værgemålsloven. Blandt andre ændringsforslag fra udvalget er, at unge under 18 bliver myndige, hvis de gifter sig. Endelig foreslår udvalget at udskille reglerne om forældremyndighed og samværsret i en lov for sig. Justitsministeriets myndighedslovsudvalg har arbejdet siden sommeren 1989.