og som ved sin død 25 år senere, i 1182, har fået tilnavnet den Store. Med Venderkrigene, som Absalon organiserede, har Danmark skaffet sig fred udadtil, og riget er igen på vej op, en linje, der støt fortsættes under Knud den Sjette og i Valdemar Sejrs ungdom.

Det er ikke den mindst kedelige del af Danmarks historie Palle Lauring her skildrer, de dramatiske begivenheder afløser hinanden i hastig rækkefølge, men perioden rummer også fredeligere afsnit. Den unge kirke arbejder sig målbevidst frem til en dominerende stilling. Overalt i landet påbegyndes kirkebyggeri, der skaber ny kultur. Kalkmalerier og folkeviser kan fortælle om den tidlige middelalder og dens mennesker, og Palle Lauring formidler i Valdemarerne på ganske enestående vis fortællingerne.

 

Forsiden: Søjlebase af granit, kathoveddøren, Ribe Domkirke, ca. 1150, d.v.s. tiden imellem Erik Lam og Valdemar den Store. Søjlebærende løver er kendt i Mellemøsten før kristen tid, og de var i middelalderen almindelige i hele den kristne verden. Ribeløverne er temmelig forvitrede, men det har givet dem en skulpturel styrke, den fastsluttede »stenklump«, der var Kai Nielsens ideal. Kirkens restaurerende arkitekter har heldigvis ikke ladet sig friste til at forny dem. Sådan ser de ud efter 800 år i Ribes ret barske klima.

Foto: Palle Lauring.

 

Valdemarerne er tredje, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. De første 3 bind i serien er:

 

De byggede riget

»Han har som helhed givet en fremstilling af Danmarks oldtid, som kan stå for den videnskabelige kritiks dom… Lauring har formået at behandle et stof, der let kan komme til at virke tørt, på en fantastisk levende måde…«

– Rudi Thomsen

 

Vikingerne

»Vi må takke ham for hans vikingebog … Skal bedriften karakteriseres i få ord, og skal overdrevne vendinger undgås, så lad mig sige: et djærvt, intelligent og kundskabsfyldt skrift sat på papiret med kraft og sind.«

– Johannes Brøndsted

 

Valdemars sønner og unionen

»Et sådant tidsrum er fuldt af spændende stof til den historieforfatter, der kan udnytte det, og det kan Lauring.«

– Bendix Madsen