Siden 1858, hvor den fjorten-årige Bernadette så den hellige jomfru i en grotte, har Lourdes været valfartssted for alverdens syge. I 1890'erne indgik jernbaneselskaberne ligefrem overenskomst med de kirkelige myndigheder om transport at de syge og deres pårørende. Disse tog var malet i forskellige farver - de hvidmalede vogne transporterede de mest syge og elendige. Vi følger i denne roman en hvidmalet vogn og dens passagerer på deres fem dage lange ophold i Lourdes. En ung præst der følger en lam veninde, kommer undervejs i stærk tvivl om, der overhovedet findes en Gud? Hans sind traumatiseres, også fordi han er forelsket i den lamme veninde. Zolas beskrivelse af de forskellige sygdomme er så udpenslet, at man faktisk for ondt ved at læse om det. Han er ikke for ingenting en mester i realisme.