Pludselig hørte jeg en hulke. Jeg stivnede. Ud af øjenkrogen kunne jeg se en pige sidde i den ene niche. Hendes hovedet var dukket ned, så håret skjulte hendes ansigt, mens hun græd.    Jeg så hende i en hvid særk. Som hypnotiseret stod jeg og så på hende.    Så mærkede jeg pludselig noget andet. Et had, der strålede ud mod mig. Jeg vendte mig mod den anden niche og så en anden kvinde sidde der.    Hun så ondskabsfuldt på mig. Hun pegede på mig med en finger og sagde til mig på tysk: "Hvor vover du at komme her! Som en fri kvinde!”    Og hele tiden havde jeg lyst til at spørge: Undskyld, men spøger det?