Bogen forsøger at udpege retninger, der styrker vores forbundethed – ikke kun med naturen, men med et større kosmologisk register. Vandringen understøtter en fornemmelse af forbundethed med et større udenfor.    

Forfatteren kredser om vandringens nærmere beskaffenhed, mening, dens metafysik og viser eksistensens grænser. Sideløbende hermed udforskes spørgsmål om pædagogik, sprog, ensomhed, fælleskab og dagbog som livspraksis.    

Bogen henvender sig til alle – erfarne som uerfarne vandrere.       

Når jeg vandrer, leder jeg efter noget, jeg ikke ved, hvad er. Men jeg ved, at det er der, og at det er væsentligt. For at nærme mig det, jeg leder efter i vandringen, må jeg gøre brug af sproget på en særlig sensitiv og sanselig måde.    

I vandringen nærmer jeg mig verden på en bestemt måde – ikke der hvor verden begynder eller slutter, men der hvor verden er i gang med at blive til. Ved at søge mod virkelighedens små mellemrum lader jeg mig overmande og forbløffe af al den mening, verden udgøres af. Ved at sprede min væren ud flyder jeg med naturen. Jeg udnytter min væren til at deltage i verden som en før-objektiv realitet. Hermed muliggøres en gensidig omslutning af den indre og den ydre verden, hvor tanken og sanserne møder hinanden. Vandring repræsenterer en mulighed for at berøre og at blive berørt i sansezoner.