I 1987 blev Jens Ellekær ved en militærdomstol i Polen idømt ni års fængsel for spionage. Efter at have siddet fængslet i et halvt år blev han løsladt mod kaution. To år senere gik de østeuropæiske folkedemokratier et efter et i opløsning – den Kolde Krig, hvori Ellekær havde kæmpet ved den ”usynlige front”, var slut.

I denne erindringsbog beretter Ellekær først om sin knap syv år lange militærtjeneste – som værnepligtig menig, derefter som sergent og endelig som løjtnant – i 70’ernes store, mobiliseringsbaserede hær. Hermed fortæller han ikke blot sin egen historie, men
tillige historien om tusinder af unge danskere, som under deres værnepligt blev trænet til en eksistenskamp, som heldigvis aldrig fandt sted.

Herefter fortælles om kontakten til Forsvarets Efterretningstjeneste og det ilbagevendende virke som efterretningskilde i DDR og Polen. Der berettes detaljeret om typen af opgaver, forberedelsen til og gennemførelsen af efterretningsindhentningen i felten.

Arrestationen og domfældelsen i 1987 fyldte aviserne en hel sommer og medførte en hel del politisk postyr. Beretningen fortæller også om dette lille stykke samfundshistorie, som viste, at en del af befolkningen ikke rigtig havde forstået, at Danmark var en frontliniestat i den Kolde Krig.