Teatret lever. På trods af konkurrencen fra yngre kunstarter. På trods af konkurrencen fra de elektroniske medier. På trods af stigende billetpriser og faldende publikumstal. På trods af komplicerede offentlige støttestrukturer og stadige nedskæringer. På trods af de dårlige sæder. På trods af dårlige anmeldelser.

Teatret lever. I al forskellighed. I med- og modspil med andre kunstarter. I konkurrence om publikums gunst. I konstant udvikling. I pagt og i strid med tidernes store spørgsmål. I opmærksomhed fra alle befolkningsgrupper.

Teatret lever. Og vil fortsat trække mange tilskuere. Og vil fortsat være i økonomisk nød. Og vil fortsat være en del af den offentlige debat. Og vil fortsat blive udsat for strukturelle ændringer og politiske krav. Og vil fortsat blive undersøgt, analyseret og vurderet. Og vil fortsat have dårlige sæder.

Teatret lever. I debatten. I offentligheden. Også i morgen.