Gennem familiehistorier, relationer, tab og kærlighed tegnes et portræt af et menneske, der lærer at overleve længe før han lærer at leve. Krigen bliver ikke romantiseret. Den bliver beskrevet, som den føles: brutal, meningsløs og med konsekvenser, der ikke stopper, når man kommer hjem. Vejen helt hjem kredser om traumer, PTSD og det indre kaos, der følger med et liv på kanten. Om fædre og stedfædre, om ansvar, skyld og tilgivelse. Om de mennesker, man mister, og dem, man prøver at holde fast i. Og om den svære erkendelse af, at hjem ikke altid er et sted, men noget man skal bygge indefra. Det er en ærlig, usminket og personlig bog om at tage livtag med fortiden uden garanti for forløsning. Om at forsøge at blive et helt menneske i en verden, der sjældent giver én brugsanvisningen. En bog for læsere, der søger sandhed frem for pynt.