er en skildring af et liv, der er levet i evige op- og nedture. I en offerrolle og med en senere udviklet bipolar lidelse. En kamp med mange år i misbrug. Trods alle dårlige odds var der alligevel en evne til at tro på det bedre. Igennem mange år som alternativ behandler åbnedes der op for en spiritualitet og en vej ud af mørket. Den helt store transformation sker efter en arbejdsskade og udbrændthed, hvor valget bliver “at gå til grunde eller gå videre i de døde strømme til et bedre og oplyst liv i fundet af mere lys, medgang, tilgivelse og kærlighed”. En vej, jeg er gået sammen med mine to døtre gennem ild og vand. Hvor vi kom hele ud på den anden side. Mere hele, end jeg troede muligt.

Om sommeren med udsigt udover Kolindsund med mindst 50 svanepar, jamen kunne det være bedre? Vi sad i de hvide kurvemøbler og nød den til Rocasino musik og “All my love” som var vores bedste. Det var tider med god vin. Vi havde det altid kanon sjovt sammen, jeg skændtes aldrig med min søster, hun er ikke en man skændtes med. Ingen ballade bare suse lidt rundt på værtshusene og føre sig frem. Vi blev efterhånden godt kendte “Nå, det er dem nede på stationen.” Det gik ikke stille for sig. Det blev til nogen morgen fester, jeg havde jo altid vin hjemme og god musik. Vi levede livet men også et farligt liv. Misbrugets ansigt lurede lige om hjørnet. Der kom lidt for meget “medicin” indenbords.          

  Om forfatteren   

 Matilda Sofi Rosemary Sommer vil helst se det bedste i sine medmennesker og har i sine jobs som sygehjælper, pædagog, zoneterapeut og healer løftet mange videre. Efter udbrændthed arbejder hun ihærdigt på at forstå, hvad hendes livsformål er. Og hun ser, da den spirituelle del åbner sig op med lys i healingen af sig selv.