1973 til 1975. Debuterede som forfatter med denne bog (som han finder har mange lighedspunkter med "Krig og fred" - når bortses fra omfang, form og indhold) i 1975, og som skuespiller i "Rottefælden" i Svendborg i 1979. Videre oplyser Flemming Jensen: at han aldrig har været medlem af bestyrelsen for nogen grundejerforening, at han vejer ti kilo for meget men er rimeligt omgængelig - og at han ellers har brugt de sidste fem år på at forsøge at lære sin hund at hente en pind.

"Denne bog er så sjov, at man beklager, at den er så lille - Så man læser den hurtigt en gang til med samme festlige resultat." - Kjeld Rask Terkilsen. Berlingske Tidende

"Hvad sker der dog ikke i denne herlige bog. Flemming Jensen bør indstilles til humoristlegatet." - Ulf Gudmundsen, Vestkysten

"Som gammel Grønlandstelegrafist grinede jeg som en sindssyg ad historien om, hvordan forfatteren vil sende sin mor et lykønskningstelegram:" - Franz Berliner, Politiken

"En serie forrygende morsomme beretninger om oplevelser i Nunarqarfik blandt fangere og andet godfolk. Den er meget, meget morsom." - Jyllands-Posten.