og kulturhistorisk beretning om meteorologiens udvikling. De første systematiske observationer af vejret kendes fra mesopotamiske lertavler, mens grundstenen til en egentlig meteorologisk videnskab blev lagt med de græske filosoffers erkendelse af, at hagl og stormvejr ikke er udtryk for gudernes vrede, men naturfænomener, der kan forklares rationelt.

Bogen følger de videnskabelige gennembrud og vildfarelser, der førte fra oldtidens astrologiske vejrvarsler til nutidens computerbaserede langtidsprognoser. Undervejs inddrages historiske begivenheder, hvor meteorologien har spillet en afgørende rolle - som da vejrudsigterne fik direkte indflydelse på forløbet af de allieredes invasion i Frankrig i juni 1944.

I vore dage er ønsket om at kontrollere vejret så stærkt som nogensinde. Vi prøver ikke længere at formilde vejrguderne gennem ritualer, men det diskuteres, om voldsomme cykloner og stigende temperaturer er varsler om kommende klimakatastrofer, og om det er muligt at afværge et sådant ragnarok. Meteorologiske spørgsmål, der har optaget mennesker gennem 5000 år.