ny bog med titlen Velfærdsstatens Industrilandskab – Om efterkrigstidens industrikvarterer i Nordjylland, diskuteres det, hvordan det nok er det vigtigt at have fokus på de områder, de fleste forbinder med velfærdstænkningen – sygehusene, plejehjemmene, bibliotekerne osv. – men arbejdet med velfærdssamfundets kulturarv skal begynde et andet sted, hvis ikke projektet skal få slagside. Industrien indtog nemlig, i den udformning den fik efter 1945, en så afgørende rolle, at det er fristende at omskrive 1950ernes politiske slogan ´uden vækst ingen velfærd´ til ´uden industrikvarterer ingen velfærd´. Med nordjyske eksempler indkredses de tanker, der skabte det moderne industrikvarter. Udgangspunktet er analyser af forholdet mellem ide og praksis i den offentlige planlægning og hos de enkelte virksomheder, og der tages hul på diskussionen af forholdet mellem velfærdstænkningen og industriens landskaber. Forandringerne i de nye industrikvarterers karakter indkredses med nye metoder, der kombineres med detail-betragtninger af bygningernes arkitektur.Der tegnes på den måde et billede af, hvordan begreberne ændrede sig i perioden – og især opfattelsen af hvad velfærd er, og hvordan den kan nås. En af de centrale brudflader blev forholdet mellem velfærden og industrien og dens landskaber.