ser denne sårbare, moderne personlighed som et resultat af en institutionsopvækst, som gør vold på mennesker.
Velfærdsyngel er et engageret opråb til velfærdssamfundet om at opprioritere omsorgen for småbørn og småbørnsfamilier. Det er forfatterens grundlæggende opfattelse, at den nuværende institutionsopvækst reelt er børnemishandling. Udviklingspsykologiens forskningsresultater beskrives som stærkt subjektive og usikre, og pædagogernes påståede roller som nære og betydningsfulde voksne kritiseres.
I en række kapitler fremføres følgende provokerende synspunkter:
Det aktuelle moderne børnesyn - at småbørn fra naturens hånd er meget kompetente, selvforvaltende og selvudviklende - er en farlig illusion, hvis konsekvens ofte bliver omsorgssvigt.
Udviklingspsykologien har som en meget ung videnskab ladet sig misbruge til at støtte den til enhver tid fremherskende samfundsopfattelse af, hvilken omsorg børn har brug for. Daginstitutionspædagoger vil aldrig kunne blive betydende voksne i relation til småbørn - med den konsekvens, at børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling belastes.
Dyrepsykologisk forskning bør være inspirationen til fremtidens yngelpleje.- En radikal politisk omprioritering i velfærdssamfundet er nødvendig, såfremt småbørnenes behov skal imødekommes.
I overensstemmelse med den netop offentliggjorte kortlægning af det menneskelige genom hævder Ole Schouenborg, at forskellen mellem menneskebørn og abeunger er relativt begrænset, hvilket må have konsekvenser for vort syn på yngelplejen. Kritisk konstaterer han, at markedsstyrringen af yngelplejen i den sidste ende går ud over markedet selv. Skrøbelige mennesker er en omkostning - også for erhvervslivet.
Bogen har konstruktive og visionære forslag til radikale omprioriteringer i velfærdssamfundet - bl.a. tilbud om forældreuddannelse, nye institutionstyper og uddannelser samt orlovsordninger med ændret indhold og at længerevarende og stabile relationer i en flok bør danne afsæt for udformningen af fremtidens yngelpleje.