omkring jeget i Vend lysten til’s første digt, en ensomhed, der nærmest også er en hån mod jeget, for det skide du kunne jo bare skride, men det bygger ensomheden op omkring jeget; og længere fremme i digtsamlingen beskriver Mahasti livet som indvandre, som at være flyttet ind i en lejlighed, hvor flyttekasserne aldrig bliver pakket ud, der er flyttekassen med fremmedarbejderen, den med nydanskeren, den med anden etnisk baggrund end dansk og det er, for at citere Mahasti, ikke til at dansce med, fødderne bliver stående i kassen.