Jeg tænker på den aften for mange år siden, hvor mit liv forandrede sig første gang. Man burde flygte fra steder, hvor sådan noget sker, rigtig mange minder ville have godt af at blive glemt. Jeg mærker Askes duft og gyngens bevægelser, men den hjælpeløse vrede i min mave gør ondt, selv om det er så mange år siden, selv om man ikke kan blive ved med at vade rundt i sine barndoms­traumer; der er en forældelsesdato, plejer jeg at sige.