af at gentænke og udvikle rumlige forklaringer og begreber. Man er i den forbindelse blevet stadig mere optaget af at udforske konsekvenserne af det forhold, at menneskelivet, erkendelsen og det sociale er rumligt situeret. Mennesket handler og forhandler i rummet, og den nye opmærksomhed på dette har såvel filosofiske som videnskabelige og politiske implikationer.

De tænkere, der forstår sig selv som eksponenter for en spatial vending, anvender de spatiale begreber på mange forskellige måder, med forskellig erkendeinteresse og heraf følgende forskellige optikker og resultater, og nogle gange på måder, der modsiger hinanden. Nummeret giver en bred introduktion til de aktuelle udforskninger af rumlighedes betydningsdimensioner og demonstrerer, hvordan den spatiale vending har relevans for en bred vifte af discipliner og praksisser.

Udgivelsen indeholder såvel metateoretiske artikler omhandlende vendingens overordnede metodiske og analytiske bidrag og omfang som illustrative case-analyser af rumlige aspekter af fænomener som læring, sport, litteratur, politik og erindring.

Nummerets intermezzo er et interview med den engelske idéhistoriker Quentin Skinner, hvor den biografiske og metodologiske baggrund for Cambridge-tilgangen til idéhistorie udforskes, og Skinner giver sit bud på, hvad det vil sige at arbejde som intellektuel historiker i dag. Sædvanen tro afsluttes nummeret med anmeldelser af aktuelle værker med idéhistorisk relevans.