De kommer forbi en fodboldbane, hvor der spilles kamp. Den Lille falder i snak med en mand med en pose øl. Det bryder Den Store sig ikke om.    

Turen bringer dem ind i en krigszone, hvor de må flygte sammen med en mor og hendes børn.   

Kragen, den sidder stadigvæk højt på sin gren.               

Manden på bænken sover tungt. Man kan høre en dyb snorken, der ruller som torden i det fjerne og ender i et dybt pust. Den Sorte hund går hen og lægger sin hundesnor på hans mave. Den Lille sover videre. Så lægger hunden sin store sorte pote på hans mave. Den lille mand vågner med et sæt. – Hvad? han åbner øjnene og ser lige ind i de store sorte hundeøjne. Det var dog pokker til stor hund, tænker manden og rejser sig med besvær. Han er lidt stivbenet, så det går langsomt. Hundesnoren ryger ned på jorden. Han ser på den og ryster på hovedet.   Den Store har trukket dem hen til skolen. Det er den lille mand ikke glad for. Netop den skole går han langt udenom. Ungerne har frikvarter. Nogen af de store lømler opdager hunden og manden. – Se, der kommer den lille gnom, med hængerøv og høgenæse.