Venstre og forsvarssagen 1870-1901af Kristian Hvidt

Efter Danmarks nederlag 1864 og Preussens sejr over Frankrig 1870 blev forsvaret af Danmark et brændende indrepolitisk stridspunkt. Bondestanden organiserede sig i partiet Venstre, der fra 1872 fik flertallet i Folketinget. Dets program indeholdt ønsket om en folkevæbning à la Schweiz med støtte i befæstninger ved Store- og Lillebælt. Partiet Højre og dermed Landstingets godsejerflertal ønskede hovedstaden kraftigt befæstet og alt militær koncentreret derom. Og regeringen gennemførte fæstningens opførelse på trods af Venstre.
Forsvarssagen blev sammenblandet med striden om Grundloven. Venstre krævede regeringsmagten og modsatte sig Københavns befæstning, men svækkedes ved partiets deling i fraktioner. Den radikale Viggo Hørup skærpede kampen ved sit udråb 1883 om forsvaret: Hvad skal det nytte? Spiren til Det radikale Venstre i 1905 var lagt.

"Venstre og Forsvarssagen 1870-1901" udkom oprindeligt i 1971.
Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.