i huset han ikke helt forstår. Og så en dag kommer den; den dag de i deres stiveste puds skal til lufthavnen og forenes med hans far igen. ”Dyrk ikke natten” er en samling noveller med en gennemgående jeg-figur. Hver novelle er et nedslag i de små eller store øjeblikke der forandrer alt. Bogens første halvdel koncentrerer sig om barnets måde at se verden på og kampen for at forstå hvad de voksnes verden egentlig går ud på; de voldsomme ægteskaber, hvad der sker om natten når alle sover og begreber som sex og død. Anden halvdel domineres af ungdomsnoveller der kredser om ”dem der snubler undervejs”; trækkerdrenge, narkomaner, de psykisk syge. Både i barndoms og ungdoms novellerne spiller selvmordet en væsentlig rolle, men trods det mørke emnevalg er novellerne holdt i et varmt, tæt sanset og poetisk sprog. Samlet giver ”Dyrk ikke natten” et godt og detaljeret signalement af den tid hvor arbejderklassen byggede huse og flyttede til forstaden uden helt at få identiteten med.