Uddrag af bogen 

Hun tænkte igen på døden og sin egen dødsdato. Ja, heldigvis kendte hun den da ikke, så ville det da være nærmest umuligt at leve! Uvisheden om ens ‘udløbsdato’ gav livet mening, ja lykke. For hvordan ville man leve med en målbar begrænset tidshorisont i baghovedet? Ville man planlægge tiden dag for dag, minut for minut? Bare det at skulle prioritere og vælge måtte drive enhver til vanvid. Men lå man hjælpeløs, afhængig af andre i sin seng dagen lang, var det måske anderledes? Men hvis bare man havde sine sansers brug i behold, kunne se og høre, ja, så var der jo stadig liv – og følelser og tanker!