medens ´det indre menneske´ lever en skyggetilværelse. At det er sådan, får os bl.a. til at udmåle alderen som skridt på livets vej mod døden, en rute, der bliver mindre og mindre attråværdig, jo mere vi nærmers os afslutningen, og det fører ofte til en følelse af meningsløshed. Men hvad er vi, og hvem er vi, når kroppen ikke kan mere? Måske skal døden ikke bekæmpes, men modtages så bevidst og kærligt som muligt? At forsøge det, er muligvis det eneste, der giver glæde og mening?